Fem fordele ved limstænger

Limstænger er både holdbare og nemme, når du vil sætte gulvlister og ledninger, reparere porcelæn eller sætte en skosål, der har løsnet sig, fast. De passer også godt til dekoration og hobby. Limstænger har flere fordele i forhold til tørrende lim og kontaktlim, da de har en hurtig hæftning, samtidig med at du kan lave visse justeringer efterfølgende. Du kan vælge mellem forskellig universallim, der passer til flere typer af materiale, men der findes også speciallim til for eksempel tekstil, træ, keramik og plastik, hvilket giver bedre hæftning til det specifikke materiale. 

Her kan du læse mere om fordelene ved limstænger: 

1. Du slipper for at bore
Limstænger sættes direkte på materialet der skal sættes fast og skader ikke overflade eller underlag. Desuden behøves der ingen lim på overfladen, som materialet skal sættes på.

2. Du får hurtigt et stærkt resultat
Limstænger giver øjeblikkeligt maksimal hæftning og tørrer på få sekunder.

3. Du kan justere efterfølgende
Limen kan nemt varmes op igen med for eksempel en varmepistol. Det betyder, at du nemt kan ændre materialets position, og derefter hæfte det igen med samme lim.

4. Du slipper for skadelige dampe og stoffer
Limstængerne er fri for opløsningsmidler og stoffer, der kan irritere hud, øjne eller luftveje.

5. Limstænger tørrer ikke ud
Limstængerne har ubegrænset holdbarhed til forskel fra for eksempel lim på tube, der tørrer ud efter noget tid. Limen i limstængerne beholder desuden farven år efter år.

Vælg altid lim efter materiale

Der findes universallim, men også speciallim til specifikke materialer – for eksempel tekstil, træ, keramik og plastik. Speciallim er tilpasset det specifikke materiales porer og overflade, for at give den største hæftning. Husk altid at vælge den lim, der passer bedst til materialet.